Virksomheder, som har succes med digitalisering, har fokus på at arbejde med disse fem områder: optimere kundeoplevelsen, skabe nye konkurrencemæssige fordele, digitalisere forretningsprocesser, minimere teknisk kompleksitet og træffe datadrevne beslutninger. En administrativ robot kan hjælpe med at løse processer indenfor og på tværs af alle områder.
Har virksomheden allerede en IT-strategi, bør man indarbejde brugen af RPA i strategien, så RPA bliver en del af den overordnede strategi. RPA vil blive en del af IT-arkitekturen, da data let kan flyttes mellem forskellige systemer.
Robotter kan benyttes til så mange ting og på tværs af virksomheden, at det vil være en god ide at have et overblik over hvilke processer, der benytter RPA. I større virksomheder kan det også være hensigtsmæssigt at udarbejde en governance model for brugen af RPA. En governance model kan omhandle, hvem der må opsætte robotter, hvordan robotter dokumenteres, hvem skal godkende processer, hvordan robotterne vedligeholdes, osv.
Change management og kommunikation er en stor del af indførelse af RPA. Medarbejderinvolvering i projekter er vigtig, og de bedste forslag til processer, som egner sig til RPA, kommer fra de medarbejdere, som sidder med opgaverne. Det er derfor vigtigt at have en åben dialog om formålet med indførelse af RPA, og hvilken indflydelse det vil få på medarbejdernes arbejdsopgaver.